fredag den 29. marts 2013

Lidt kreativ påske (DIY)

Her i påsken er der i de fleste hjem tradition for at man spiser en hulens masse æg, og hvorfor så smide æggeskallerne ud bagefter?

Jeg har lavet en fin lille (værtinde)gave til min mor. 

Æggeskal med karse og lys af bivoks

Jeg har ikke nogen billed-DIY, men kan da hurtigt forklare hvad der er gjort:

1. Spis nogle dejlige blødkogte æg
2. Gør skallerne rene, det er ret nemt at fjerne "hinden" under varmt vand
3. Hvis du vil lave karse putter du vat i skallen og sår karse. Hvis du vil lave lys kigger du på punkt 4.
4. Smelt bivoks i en gryde, eller i bunden af en vasket mælkekarton i vandbad
5. Tag et lille stykke voks og gør det blødt mellem to fingre, brug det til at sætte vægen forsigtigt fast i bunden af ægget
6. Hæld det smeltede voks i ægget, brug evt. et par tandstikker til at holde vægen på plads
7. Vent på at det er helt stivnet
8. Pak dem fint ind og find en der fortjener en lille gave her i påsken

Jeg lavede to af hver slags, men hvis jeg havde lavet tre, havde det jo lige passet med en æggebakke til seks æg... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar