mandag den 1. december 2014

Nytårs forsæt - November

Her i november har jeg haft rigtig travlt med at jule, men de fleste af de ting jeg har fået færdig er til min mors advents gaver, derfor kan jeg desværre ikke vise dem endnu.



Hyrden til mit krybbespil er ikke blevet til noget endnu, så fårene render stadig lidt rundt på må og få.
Tilgengæld har jeg lavet en julekalender til min kæreste, og den må kunne gøre det som månedens juleting, det bestemmer jeg i hvert fald at den kan.

Jeg ville gerne lave en mere personlig chokoladekalender, derfor har jeg foldet 24 poser og købt masse små chokolader. Der er en bland selv slik butik tæt på hvor vi bor hvor man kan få snickers, mars, daim, guldkarameller osv. i løsvægt, så de er forsvarligt pakket ind.


En chokolade i hver pose, så han ikke på forhånd kan se hvad han får. Alle poserne er blevet hængt på en fin gren jeg faldt over på cykelstien en dag.

Så håber jeg bare at den bringer glæde, men mon ikke.

15 kommentarer:

  1. God ide med den personlige chokolade kalender. Det må jeg huske til næste år til børnene. De er ikke så vilde med indholdet i de kalendere man kan købe og så er de også ret dyre, hvis det skal være med vingummi eller noget godt chokolade.
    MVH Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er utroligt hvad man skal give for en god chokoladekalender. Men den hjemmelavede slags er slet ikke så gal. Jeg tror faktisk kun at jeg kom af med omkring 40 kr. i alt. (så skal man selvfølgelig også gå og holde lidt øje med de gode tilbud) :)

      Slet