mandag den 8. oktober 2012

En underlig madpakke

På mit hold (på seminaret) er jeg kendt for at have nogle underlige madpakker med. Fordi jeg tit bruger rester fra aftensmaden, eller bare tager rå grøntsager med.
Jeg spiser altid det der er i sæson så her i efteråret er mit seneste påfund der har vakt opsigt æblegrød. I et patentglas fra søstrene grene er det nemt at transporterer og ser super fint ud. Og hvis det skal være rigtig luksus kan man tage et par makroner med ved siden af, så har man praktisk taget en æblekage :)

Opskriften kan I da også lige få (hvis nogen skulle føle sig inspireret)

Syrlige æbler
Vand
Honning
evt. kanel

Skrald æblerne og skær i både uden kærnehus. Put dem i en gryde med en lille smule vand (bare så de ikke brænder fast), lad dem stå og koge møre under låg. Smag til med honning, til grøden er lige præcis så sød som du vil have den. Put evt. en tsk. støt kanel i, for en mere julet smag.
Put den i glas og stil i køleskabet. Eller spis den med det samme hvis du ikke kan vente. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar