mandag den 17. december 2012

Nissen på spil igen

Ja, det er altså ingen hemmelighed at jeg er glad for at "nisse" her i december. Jeg elsker at gøre små gode ting for andre som forhåbentlig gør dem glade bare lige et øjeblik her midt i al juletravlheden.
Denne jul har jeg lavet juleøreringe til naboen, pyntet op hos en ven og denne morgen kunne dem jeg bor med finde en lille pose konfekt på hver deres hylde i køleskabet.

Jeg foretrækker at være en anonym nisse, selv om folk sjældent har problemer med at regne den ud. Så på kortene står der bare "Glædelig jul *navn*".

"Nisser" du også op til jul? Eller hygger om folk på en anden måde?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar