søndag den 30. september 2012

Brød i hævekurv...

Jeg fik to små hævekurve i fødselsdagsgave af en god veninde. Jeg havde ikke helt styr på hvordan man bagte med sådan nogle, men det skulle da afprøves. De første par gange gik det helt galt, først brugte jeg en dårlig opskrift, anden gang alt for lidt mel i kurven. Men tredje gang lykkens gang! Og nu har jeg bare styr på det der med hævekurve.


Som sagt er det et par ret små hævekurve, der kan være fire brød på en bageplade. Derfor har de en super god størrelse til mig som er alene, eller til at bruge som en sød værtindegave sammen med et glas hjemmelavet marmelade :)

Lidt pift...


Har været ude ved min mormor i weekenden, hun har stadig lidt blomster i haven, så jeg har fået lidt med hjem til at pifte mit værelse op her i den grå tid. Disse blomster er dog fra sidste gang jeg var forbi hende :)


onsdag den 26. september 2012

Nye håndledsvarmere

Yep, jeg brugte aftenen i går på at lave endnu et par håndledsvarmere til mig selv. Det blev til et efterårs-inspireret motiv, da det jo er den årstid hvor jeg bruger dem :) Det er første gang at jeg har kastet mig ud i at lave mine egne korsstings motiver, men syntes selv jeg slap godt fra det (Jeg kan i hvert fald godt selv se hvad det skal ligne).


Ideen er tyvstjålet her hos The Puk Projekt. Det er bestemt ikke sidste gang at jeg syr korssting på hæklede ting.

lørdag den 22. september 2012

Jeg er i sommerhus med familien

Det er jeg jo af og til, for der er så dejligt herude i skoven. I dag høster min mor og jeg, det er skønt med sådan en frodig køkkenhave :)

 (Den glade dame er min mor, med hendes rødbeder)
Her er halvdelen af høsten sat frem, glæder mig til det også skal spises :p

onsdag den 19. september 2012

Vinderen er trukket...

... Men først lige et stort undskyld herfra, jeg lovede at det ville være i går aftes, men der glemte jeg det fuldstændigt :s

Der var rigtig mange der deltog, og jeg fik endda også en masse nye læsere, super lækkert. Velkommen til jer alle :)

 Jeg brugte random.org til at finde vinderen.
Og vinderen er hende her, som skrev;
"Vil gerne være med på 1 lod... glæder mig til at følge din blog. ha en dejlig sommerdag."

Send mig en mail på pernillefrom@hotmail.com med din adresse, så kommer frøen straks hoppende i din retning :)

mandag den 17. september 2012

Du kan stadig nå...

... at være med i min give away som jeg trækker i morgen, klokken otte om aftenen :)

Det er denne lille fyr der er på højkant, og du kan finde give awayen lige her.

torsdag den 13. september 2012

God torsdag til dig derude :)

 Kom forbi dette lækre billede den anden dag. Fantastisk budskab: Keep calm and bake cakes...

... And so I did! Hjemmebagt citron(fuld)måne, nu hvor jeg ved hvor utrolig nemt det er at lave, har købeudgaven ikke en chance for at komme inden for mine døre igen :)

mandag den 10. september 2012

En lille pige kom til storbyen...

... Og konstaterede at der kunne man ikke bare parkerer og gå ind for at handle, uden lige at stille p-skiven først. Så i dag er jeg blevet den heldige ejer af mit livs første parkeringsbøde :s
Har ikke taget noget billede, for så grim syntes jeg nemlig at den er. Ville ønske at man bare kunne smide den væk og påstå at man aldrig havde set den...

Det var så lige mandagens sure opstød fra mig, håber morgendagen bliver bedre :)

søndag den 9. september 2012

Frisk luft, kys og kram

Min kæreste og jeg  har her i weekenden været i sommerhus for at hygge med min familie.
Nu føler jeg mig helt ladet op og klar til endnu en travl uge. Det er utrolig hvad frisk luft, kys og kram kan gøre ved humøret og energi niveauet :)




torsdag den 6. september 2012

GODmorgen

Normalt er min kæreste ikke så kreativ, men nogle gange kommer det alligevel til ham. Hvem vil ikke gerne have lidt ekstra kys og kærlighed i morgenmaden? :)

God dag derude :)

mandag den 3. september 2012

Sidst på sommeren

Kan man stadig i mine forældres have finde små søde månedsjordbær, I ved, den slags som børn i Astrid Lindgrens verden trækker på lange græsstrå. Det er da et af de der romantiske barndomsminder der er lige til at blive glad i låget af :)


Det er godt nok et barndoms minde jeg gik glip af (fordi vi slet ikke havde de jordbær i vores gamle have, og heller ikke da vi boede i Grønland), men det råder jeg bod på nu :)

lørdag den 1. september 2012

En ny ven kom med posten

Jeg har været så heldig at vinde en give away hos Heidi med bloggen Mig og Maya. Så nu er denne super søde pude ankommet med posten (Den kom faktisk i torsdags, men har ikke haft computeren tændt de sidste par dage), sammen med nogle balloner og sæbebobler. Den passer bare super godt ind på mit værelse :)