søndag den 30. december 2012

Her er stille...

Men desværre har jeg ikke så meget tid til bloggen lige nu. Har selvfølgelig haft et par hyggelige juledage med familien. Men nu er jeg altså tilbage i Odense, og det jeg ser mest af lige for tiden er flyttekasser...

Nøj hvor jeg glæder mig til at flytte sammen med kæresten. Det tager godt nok en hel del energi at få pakket alt ned, men jeg tror på at det bliver skønt når det er overstået :)
I mellemtiden må i bære over med mig, og den manglende aktivitet på bloggen.

søndag den 23. december 2012

4. søndag i advent

Uha, nu er julen godt nok tæt på. Tid til den sidste adventsgave i år.

Et strikket håndklæde med stjerner og hæklet kant. (Undskylder den dårlige billedkvalitet)
Glædelig sidste søndag i advent, og glædelig jul.

torsdag den 20. december 2012

Nisse tøfler - til en barnlig sjæl

Jeg har lavet nissetøfler. Faktisk lavede jeg allerede et par sidste år, men dem kom jeg til at give til min lillebror. Så måtte jeg jo i gang igen med et par til mig selv!
Måske lidt fjollet og barnligt, men utrolig hyggeligt og sjovt, de skal i hvert fald bo på mine fødder hele julen!


(Opskriften er fra drops design, de er lavet i 100% uld. En oplagt adventsgave til børn, dog vil jeg anbefale at gøre dem skridsikre hvis et barn skal bruge dem, for de er ret glatte på trægulve)

onsdag den 19. december 2012

Tak for sokker :D

Min mor havde ud over de 4 adventsgaver i år også lavet, en gave der var "lidt uden for nummer", til en dag hvor jeg lige trængte til en lille overraskelse. Den har ligget og pyntet ret længe, for jeg har slet ikke lige haft sådan en lidt øv dag hvor en gave ville være rar, men i går besluttede jeg mig for at når jeg havde pakket alle julegaverne ind, måtte jeg også pakke ud :)

Og tadaa! De lækreste hjemmestrikkede (jule)sokker til mig.

tirsdag den 18. december 2012

Så kan juleaften bare komme an!

Nu har jeg pakket gaver ind i tre timer! Tolv gaver blev det til... Jeg er lidt træt, og ret stolt :p
Tror jeg skal lære at købe flere at mine gaver i butikker hvor de pakker ind for en.

Men jeg hygger mig nu også med det, der er ikke noget bedre end at give flot indpakket gave. Så her lige lidt billedspam af de pakker jeg er mest stolt af :)

Fordi det ydre skal matche det indre i skønhed

Til en smuk prinsesse

Lidt anderledes med garn som gavebånd

Bare fordi den er enkel

Pakkepost

Inspireret at julemandens sæk

mandag den 17. december 2012

Nissen på spil igen

Ja, det er altså ingen hemmelighed at jeg er glad for at "nisse" her i december. Jeg elsker at gøre små gode ting for andre som forhåbentlig gør dem glade bare lige et øjeblik her midt i al juletravlheden.
Denne jul har jeg lavet juleøreringe til naboen, pyntet op hos en ven og denne morgen kunne dem jeg bor med finde en lille pose konfekt på hver deres hylde i køleskabet.

Jeg foretrækker at være en anonym nisse, selv om folk sjældent har problemer med at regne den ud. Så på kortene står der bare "Glædelig jul *navn*".

"Nisser" du også op til jul? Eller hygger om folk på en anden måde?

søndag den 16. december 2012

3. søndag i advent

Så blev det tid til den tredje adventsgave til min mor i år.

Det er alle mine små hæklede kristtjørne der har rottet sig sammen til en lækker lille ranke.

Glædelig advent derude :)

lørdag den 15. december 2012

Jul i den fynske landsby

Jeg havde et par fribilletter til et valgfrit museum i Odense. Så kæresten foreslog om ikke vi skulle tage i den fynske landsby. Det passede fint med at de har åben i denne weekend med masser af hyggelige juleaktiviteter.

Vi fik kælet med gårdkatten og også været lidt kreative, jeg bandt en lille krans og vi lavede hver en uld nisse. Egentlig var aktiviteterne tiltænkt de mange børn, men der blev også plads til de barnlige sjæle.

Bor du i nærheden af Odense og mangler noget at bruge din søndag på, kan jeg varmt anbefale at stjæle et par børn et sted og tage derind. Vi nød det i hvert fald i fulde drag :)



fredag den 14. december 2012

Luciabrød

I går var det jo Lucia dag, så der skulle jo bages Luciabrød.
Desværre lykkedes det mig ikke at få fat i noget ordentligt safran. Den pakke jeg havde købt smagte meget kraftigt at plastic (fra indpakningen), så den måtte byttes! Den anden pakke smagte knapt så kraftigt, men stadig tydeligt af plastic. Så var der ikke mere tid til at gå og bytte safran, så jeg endte med at bruge gurkemeje i stedet. 


Gule blev de i hvert fald, og godt smagte de, selv om de kom ud af ovnen lige tre minutter for sent.



Ta da!

Sidste ta da inden jul. Derfor heller ingen to do denne gang, selv om jeg selvfølgelig stadig har masser af projekter, men her i julen skal jeg bare tulle med tingene uden en deadline.

Jeg fik lavet den handske færdig som jeg var i gang med, nu mangler jeg bare nummer 2.

Har leget lidt med hæklede flettehjerter, sådan nogle har min mor altid haft på juletræet, så dem ville jeg gerne kunne lave selv. Det kan jeg så nu :)

Mandag lavede jeg konfekt med drengene (Kæresten og hans ven). Jonas' flotteste stykker var helt sikkert huset med violer i forhaven og marcipan-jule-tanken.

Mit eget er knap så fantasifuldt, måske lidt mere klassisk (og æstetisk pænt).



torsdag den 13. december 2012

En duft af jul

Jeg har fået lavet en appelsin med nelliker i, det er første gang jeg prøver det. Men det var super hyggeligt at sidde med, så det bliver nok ikke sidste gang. 


Og så dufter det skønt at have liggende :)

I eftermiddag kaster jeg mig over at bage Luciabrød for første gang, det skal også nok hjælpe på julestemningen. Glædelig Lucia dag derude.

fredag den 7. december 2012

Nissen er på spil

Min kæreste og jeg har en god fælles ven Marcus. Han bor helt alene og han kun sig selv, så det mest julede der var at finde i hans lejlighed var en pose købte pebernødder.
Det besluttede vi os for at gøre noget ved, så i torsdags aftalte vi at skulle derover og spise aftensmad. Mens drengene var ude at købe ind sneg jeg mig ind i lejligheden og pyntede lidt op (min kæreste har Marcus' ekstranøgle i tilfælde af at han en dag ikke kan komme ind, så er hjælpen nær).

Her et meget lille udpluk af det pynt han fik:

Juledekoreret bloklys

Nissehue til hans zombie

Rudolfer på køkkenlågerne
Derudover fik han en del julekugler og flettede julehjerter, en lille kagedåse med hjemmelavede pebernødder og klejner, en julestjerne og en guirlande.
Om han blev overrasket? MEGET. Om han blev glad? RIGTIG MEGET. Alt i alt en kæmpe succes, og virkelig sjovt :p

To do/ Ta da

Endnu engang er det ikke blevet til så meget... Jeg syntes det der jul, skole, praktikforberedelse og arbejde er noget der tager utrolig meget af min fritid :p
Men altså, læsningen syntes jeg ikke vi skal snakke for højt om. Tilgengæld fik jeg strikket halstørklædet til kæresten færdigt, og det blev rigtig flot, syntes jeg da selv.

Jeg har fået syet kanten på min poncho, men er lige ved at lave den sidste detalje. Så der må I endnu vente i spænding på et billede.

Næste uges To do bliver også lidt beskeden, fordi jeg ved at der igen er en masse læsning og møder.
Men sådan her kommer den til at se ud:

Lav handske færdig (og forhåbentlig start på en ny)
Lav hæklede julehjerter
Bage jødekager
Lave konfekt

Hav en rigtig god dag derude :)

tirsdag den 4. december 2012

Det ser indviklet ud

Og det havde jeg også frygtet at det var, men til min store glæde er det slet ikke så svært... at strikke handsker. Jeg er ikke den helt store strikker, så det var et lidt grænseoverskridende projekt at kaste mig ud i, men nogle gange er det godt at prøve grænser af, ellers flytter man sig jo aldrig.

Kæresten syntes dog at det ser lidt vildt ud når jeg tager den på for at tjekke størrelsen, og pinde stritter til alle sider.

Får du tid til grænseoverskridende projekter her i juletiden?

Kender du den om...

Rudolf!
 Nu fik jeg endelig taget et billede af de små Rudolfer jeg har lavet. Det var så nemt, sjovt og billigt at jeg helt sikkert skal have lavet en stak mere inden jul, og så ellers få spredt dem for alle vinde som pyt, til og fra kort, og hvad jeg nu ellers finder på.


fredag den 30. november 2012

2. søndag i advent

Så blev det anden søndag i advent og tid til min mors anden adventsgave i år.


Denne gang er det et par sælskindshjerter til ophæng.


Forresten går jeg også meget op i indpakning, og lige denne gave er jeg lidt stolt af. Syntes det er skønt med det enkle og elegante, dog med et rustikt element.

Er indpakningen også vigtig for dig? Hvilken stil kan du bedst lide?

1. søndag i advent

Så blev det endelig første søndag i advent. Og den dag har jeg glædet mig til rigtig længe, for det betyder at min mor skal have årets første adventsgave.

Jeg besluttede mig sidste år for kun at give hjemmelavede adventsgaver, det gik ret godt. Så i år gør jeg det samme. I dag er det disse små fluesvampe på pind, til at dekorerer med.


Glædelig første søndag i advent derude :)

To do - Ta da no. 3

Tredje uge med To do... Det går da bedre end sidst :p

Jeg har fået lavet mine jule stearinlys færdige, ideen er fra hendes verden.

Tilgengæld fik jeg slet ikke strikket på kærestens halstørklæde. Der kom noget andet julehemmelighed i vejen, som altså skulle være færdigt inden weekenden.
På ponchoen har jeg fået sprættet det op som skulle sprættes op, og sat nåle i, så nu mangler jeg egentlig bare at få kanten syet.
Rudolferne fra Tina Dalbøge's e-bog "Lav selv hyggeligt julepynt" fik jeg også lavet, men har selvfølgelig ikke fået taget et billede af dem...
Nisse sutsko blev heller ikke til noget i den her uge.

I næste uge bliver min to do desværre ikke så kreativ, da jeg både har en masse skole og skal arbejde en del.
Så den ser sådan ud:

Lave kærestens halstørklæde færdigt (denne gang mener jeg det)
Læse alle mine lektier
Læse Lasses store verden færdig
Begynde på strikkede fingerhandsker

mandag den 26. november 2012

Masser af kristtjørn

Jeg har hæklet masser af kristtjørn, de skal bruges på hårelastikker, pakker mm. her til December.

fredag den 23. november 2012

Ik så meget To do eller Ta da

Jeg ved ikke helt hvad der gik galt den her uge, men jeg har bare været super træt. Så det er ikke blevet til så meget på krea fronten.

Jeg har fået lavet honningkagemænd i saltdej, de blev ikke så gode som jeg havde håbet, så det skal nok ikke lige gentages.


Jeg gik i gang med min poncho, men desværre gik det lidt galt da jeg skulle sy kanten, de første 30cm gik rigtig godt, det blev lige som jeg havde tænkt det...

Men derefter begyndte det at gå i kludder, og lave knuder og klumper, så nu skal det sprættes op og laves om :s


Stearinlysene gik jeg også i gang med, men det tager længere tid end jeg lige først havde antaget, men forhåbentlig bliver jeg færdig i dag.

Det hemmelige julegøgl er jeg også kun halvvejs med :s

Rudolfer og nissesutsko er jeg slet ikke noget til endnu.

Tilgengæld er jeg begyndt på et halstørklæde til min kæreste, da han gik og frøs.

Så næste uges To do bliver:

Lave sidste uges To do færdig!
Lave kærestens halstørklæde færdigt.

onsdag den 21. november 2012

Skadedyrs problemer

Jeg har denne lille tjavs til at stå i min vindueskarm. Før det første fik den aldrig rigtig fat ude i haven, og for det andet flytter jeg i januar og vil godt have den med mig, så derfor er den kommet indendørs.

Det er en pebermynte plante vi kigger på - hvis nogen skulle være i tvivl, og det er der jo nok nogen der skulle (incl. mig selv hvis ikke jeg vidste det på forhånd)
Desværre har pantelusene også allerede fundet sig godt tilrette i krukken :s Og så er det store spørgsmål så, hvad gør jeg ved det? Nogen der ved det? Nogen gode bud?



mandag den 19. november 2012

Amigurumi amok

Det er ved at være et stykke tid siden at jeg sidst hæklede amigurumi. Men så skulle jeg lige bruge et par svampe til kusinernes fødselsdagsgaver, så kom jeg til at hækle snemænd.

Og nu er der kommet en love you dude, og næbdyret Perry oveni. Ak ja, når først man får startet er det svært at stoppe igen.

Så jeg er gået lidt amigurumi amok, men selv om jeg allerede har fundet garn frem til næste lille sag, har jeg lovet mig selv at skulle hækle lidt på nogle andre ting, før jeg må fortsætte mit amigurumi trip!


 
Forresten fik jeg også lavet en lille julegris, men den skal gemmes langt væk indtil det faktisk bliver december, så den snakker vi ikke om :p

lørdag den 17. november 2012

Længeventet net

I marts måned, så jeg i "Kreativ strik" et hæklet indkøbsnet, som jeg tænkte at jeg bare måtte prøve at lave. Desværre udkommer bladet ikke så tit, og biblioteket udlåner det ikke før det næste blad er på gaden, fordi de sætter det fast i sådan et læsestativ. Så jeg måtte vente til det næste blad udkom og kunne overtage pladsen. Da dagen endelig oprandt, var der dælme en der var hurtigere end mig! Så først her i oktober fik jeg fingre i bladet, og nu er det her, mit helt eget hæklede indkøbsnet.

Som på ingen måde er særlig fotogent. Men der skal helt sikkert laves flerer engang når jeg lige mangler et lille projekt at have med i tasken.

fredag den 16. november 2012

Ta da No. 1

Så er ugen ved at være gået, og jeg skal vise alle de fine ting frem som stod på min to do liste.
Punkterne var som følger;

- Lave julegavepynt i trylledej - done! Eller, de mangler lige at blive malet med guldfarve, men desværre havde min familie glemt at tage min maling med til mig. Så det bliver ikke før jeg har været hjemme i Struer igen.

- Lave en meget hemmelig juleting - done! Desværre kan jeg ikke vise min ting, da den jo er meget hemmelig, i hvert fald indtil første søndag i advent, så skal jeg nok vise hvad jeg har lavet. Tilgengæld fik jeg også lige lavet et par snemænd, der ikke har noget med noget at gøre :)



- Sy mindst fire zombier på kærestens computersleve - done! Da først jeg kom i gang, endte jeg faktisk med at lave det helt færdigt, super lækkert at få den strøget af listen. For Plants Vs. zombies kenderen er der den lækre detalje at en imp er kravlet ind på indersiden ;)

- Lave fødselsdagsgaver til mine kusiner - done! Fødselsdagen var søndag, så den var hurtigt overstået, de fik et par kreakasser, den hjemmelavede del var kasserne, lidt pomponer, små kaniner, hårelastikker og et par svampe.

- Bage knækbrød til madpakken - done! Lækkert, for jeg ser frem til nogle lange dage, hvor det er lækkert med lidt sund snack.

Næste uges to do ser ca. sådan her ud:

- Sy poncho i fleece
- Lave nissesutsko færdige
- Lave endnu en meget hemmelig juleting
- Lege med saltdej og sovsekulør, i et forsøg på at lave kagemænd og koner
- Lave vatrondel rudolfer
- Lege med stearinlys

Og så vil jeg lige tilføje hvor skøn en følelse det har været at strege punkt efter punkt i løbet af ugen, jeg føler mig helt fyldt med overskud og gåpåmod til næste uges projekter :)