torsdag den 23. maj 2013

Dagens projekt


I dag har jeg haft et lille hygge projekt på nålen, nemlig en Poro. For dem der ikke lige spiller League Of Legends kan jeg fortælle at det er et lille dyr, der optræder i spillet.


Den er så tilpas sød, at der allerede få dage efter at den blev offentliggjort var masser af hæklede og syede udgaver at finde rundt om på nettet. Og nu fik jeg altså også tid til at lave min udgave.

Min hæklede Poro er lavet efter dette screenshot fra spillet.


tirsdag den 21. maj 2013

Noget mere om ramsløg

Ud af alle de ramsløg jeg fik i sidste uge fik jeg blandt andet lavet...

Mini pizzaer (indbagte) med philadelfia blandet med ramsløg og oliven




Ramsløgspesto


Ramsløgssmør som fungerede fantastisk i flute, ligesom hvidløgssmør


Og så tror jeg nok også vi har fået ramsløg nok for det næste stykke tid :p

fredag den 17. maj 2013

Hæklet student

For et stykke tid siden broderede jeg en række flag (se indlægget her), det skulle bruges til en hæklet studenterhue.


Min venindes lillesøster blev nemlig student i går og skulle da som sin søster have en hæklet figur med hue på, Maria fik en krabat (som jeg skrev om her).
Men Cecilie får en dukke lavet efter Maja Hansens opskrift på historiske hæklerier.


Da hun bliver international student var den helt store udfordring hvordan man laver flagbåndet, og jeg nåede altså frem til at det var nemmest at brodere, men hold da op hvor tog det lang tid, blandt andet også fordi jeg syntes det er vigtig med så mange detaljer som muligt.
Tilgengæld er jeg også nærmest tilfreds med resultatet, så jeg håber hun kan lide den :)

En rigtig god dag

I dag var der bogudsalg på Odense Central Bibliotek, og jeg var derhenne, to gange...


Jeg fik mig en ordentlig bunke bøger og en enkelt cd. Fandt fem bind af en serie jeg læste engang, den var helt fantastisk, så dem skulle jeg selvfølgelig have. Desværre mangler jeg stadig tre bind, de var der bare ikke.

Tror muligvis jeg skal forbi igen i morgen...

torsdag den 16. maj 2013

Noget om ramsløg...

Da mine forældre var på besøg i weekenden, havde de på vejen lige været et smut forbi Middelfart og samlet ramsløg. Og selvfølgelig havde de også taget med til mig...


Så rigeligt endda, en hel vask fuld, halvdelen røg tilbage i posen og må blive vasket en anden god gang.

Aftensmaden i går blev kylling med ovnbagte kartofler og hjemmerørt ramsløgsmayo. Haps haps haps.


Hvad jeg ellers får ud af mine mange ramsløg skal I nok få at se de næste par dage.

mandag den 13. maj 2013

Fik jeg nævnt...

... At jeg bagte havretern med nougat i sidste uge?
De smager så himmelsk at man maks. kan spise to ad gangen, og så er de super nemme at lave. De sidste blev spist med velbehag i weekenden.


Fordi de er så helt igennem fantastiske og på ingen måde til at stå for, vil jeg da dele opskriften med jer.
(Jeg ved ikke helt hvor den stammer fra, da det er en jeg fik af en ven, men håber det går alligevel)


Havretern med nougat
24 stk.

100 g.     Smør

4½ dl      Havregryn  ca. 160 g.
1 spk.     Hvedemel
1½ tsk.   Bagepulver
1 dl         Sukker

2 tsk.      Vanilje sukker
2 Spk.     Lys sirup
mindst 100g -helst 150g blød nougat

Smelt fedtstoffet i en gryden. .

Du kan også smelte fedtstoffet i en skål i microovnen.

        Skær det i tern. Dæk skålen til og smelt det på fuld effekt 1.min.

Bland resten af ingredienserne ned i fedtstoffet.

Smør dejen ud i en smurt bradepande. 20X30cm

Bag på en rist ved 175gr. I varmluftovn. I ca. 15.min.

Skær nougaten i tynde skiver, det gøres nemmest med en ostehøvl. Læg skiverne i et tyndt lag over den varme kage, så nougaten smelter. Lav evt. mønster på den med en gaffel.

Skær kagen i tern. Lad gerne kagerne stå ca. 20 min. i køleskabet, så nougaten kan nå at stivne, inden kagerne serveres.      


Tip: lav bare dobbeltportion for kagerne er fryseegnede. Holdbarhed 3 md.

søndag den 12. maj 2013

Så blev det endnu engang mors dag

En dag hvor jeg sætter en dyd i ikke at have været ude og købe et eller andet dyrt til min mor!

I år fik hun i stedet et hjemmelavet kort med hæklet kant og en bakke friskbagte rugkiks med kommen.



Kiksene er stukket ud som små egern og på kortet er et af mine yndlings Sten og Stoffer citater (fordi det er så sandt så sandt).

Har du gjort noget rart for din mor i dag?