torsdag den 31. juli 2014

Nytårs forsæt - Juli

Så er juli ved at være omme og det er tid til månedens jule projekt. Denne gang er det et projekt som faktisk har taget mig to måneder at lave, dels fordi det er stort og dels fordi min arm valgte kun at kunne holde til en halv times hækling af gangen, så der blev holdt rigtig mange pauser undervejs.

Projektet var dette skønne hæklede juletæppe som jeg faldt over på pinterest. Opskriften er på engelsk og kan findes her.


Når man har lavet den første cirkel og forstået konceptet, er det et utrolig nemt tæppe at lave. En af de ting jeg virkelig var glad for, er at man sætter cirklerne sammen efterhånden som man laver dem, så man har ikke en masse løse cirkler der ligger og flyder og en hulens masse arbejde med at sætte sammen til sidst.


Jeg ville gerne have et lidt stort tæppe, så jeg tilføjede en omgang i forhold til opskriften, så jeg kom op på 92 cirkler i alt.

Kæresten synes at det ligner en masse strandparasoller set oppefra, så det var jo et meget passende projekt her i sommervarmen.
Jeg er ikke helt enig, så jeg vil pakke det væk og glæde mig til at tage det frem til december igen.

Glædelig jul :)

fredag den 11. juli 2014

Sommer, sol og historie i Hendes Verden

I disse dage nyder jeg ferien og det gode vejr i fulde drag. Der bliver strikket og hæklet lidt og ellers sker der ikke for meget. Det er skønt.

Men det jeg egentlig skulle fortælle er at jeg i denne uge har en lille historie med i Hendes Verden på De lune sider. Det er en historie om min lillebror og til hans konfirmation kom jeg til at love ham, at han måtte få Tove Nørgaards originaltegning når den kom med posten.
Den kom i mandags så nu skal jeg bare have fundet en fin ramme til den. jeg synes det er lidt sjovt sådan at se sin egen historie trykt i et blad. 


lørdag den 5. juli 2014

Hjemmelavede flip flops

Om sommeren er det rart med nogle sandaler der er nemme at hoppe i, til når man lige skal et hurtigt smut ud i haven. Flip flops er klart noget af det nemmeste at komme til, men jeg syntes ofte jeg har haft det problem at de giver mig vabler mellem tæerne.


Så da jeg så en DIY til disse utroligt behagelige flip flops på Pinterest, var jeg simpelthen nødt til at lave et par. Jeg bandt knuden lidt anderledes da jeg gerne ville undgå at have en stor klump ovenpå foden. 
De er ikke helt så hurtige at hoppe i som de almindelige, men de er vildt behagelige. Jeg skal klart have lavet nogle flere i forskellige farver, så de kan passe til sommerens mange outfits.