tirsdag den 31. december 2013

Et nyt år på vej

Så vågnede jeg op til årets sidste dag. Sidder og ser frem til et nyt og spændende år, en dejlig fest i aften, praktikstart om to dage og nå ja, så selvfølgelig årets nytårsforsæt.

Jeg er egentlig ikke typen der gør i nytårsforsætter, for hvorfor er det kun lige nytårsaften at jeg skal være i stand til at lave en aftale med mig selv om at forandre et eller andet? Men i år har jeg altså et forsæt, et som passer til lige nu og jeg faktisk tror jeg kan holde.

Hvert år på dette tidspunkt er min to do liste fyldt med juleprojekter som jeg ikke nåede at komme i gang med og garnkurven fyldt med endnu ikke færdige juleting. Derfor er mit nytårsforsæt i år at jeg skal lave mindst en juleting hver måned i 2014.
På den måde får jeg bund i alle juletingene på to do listen og behøves derfor ikke at stresse over det i december.

Jeg tror det bliver rigtig hyggeligt at tænke en lille smule på jul hele året og selvfølgelig får I lov at følge med her på bloggen, så I kan holde øje med at jeg også overholder det :p


Rigtig godt nytår til jer alle, hav en god aften og pas nu på jer selv derude :)

fredag den 27. december 2013

Tid til at sige TAK

Det er ikke meget tid jeg har fået brugt på bloggen i denne måned, julestressen ramte mig hårdt i år. Men nu har jeg haft nogle dages ferie, hvor julefreden fik lov at sænke sig og der kom helt ro på igen.
Det første indlæg her efter al stressen vil jeg bruge på at sige en masse tak, for det er der mange der fortjener.

Først og fremmest tak for de fine give aways jeg var så heldig at vinde i december.

Hos Frk.GarnGlad vandt jeg dette fine bogmærke, som blev taget i brug med det samme jeg fik pakket det ud.


Hos Twin Food var jeg så heldig at vinde "Meget mere alle tiders Karoline", som jeg dog ikke har brugt endnu, men som jeg glæder mig til at kigge i og prøve opskrifter fra. Den var endda pakket fint ind med et juletræ på.


Derudover vil jeg takke alle de bloggere der har taget sig tid til at lave en blog-julekalender. Selv om jeg ikke har skrevet så meget eller kommenteret så tit, så har jeg alligevel fulgt med og jeg syntes det er så hyggeligt med julekalendere.
Jeg har besluttet at næste år, skal være året hvor jeg selv laver en.

Ja, så det blev lige et indlæg med al den tak jeg ikke fik givet før jul. Nu må jeg vende julefreden ryggen og se at komme i gang med skoletingene igen :p

søndag den 22. december 2013

4. søndag i advent

Så kom den endelig 4. søndag i advent og årets sidste adventsgave til min mor. Nu er der også kun to dage til juleaften, så det går jo nok :)


Gips snefnug med glimmer og lak. I en størrelse så de kan hænge på juletræet.


Rigtig glædelig 4. advent til jer alle.

søndag den 15. december 2013

3. søndag i advent

Tiden snegler sig af sted. Langsomt men sikkert nærmer vi os juleaften. I dag runder vi den tredje søndag i advent, og snart er der ikke flere morgenpakker tilbage.


Læg mærke til de skønne naturmaterialer jeg har brugt til indpakningen (jeg er lidt stolt af denne pakke). Indeni; en juleskøjte med knapper, der kan hænge og pynte over kaminen (eller i mit tilfælde under krydderihylden).



Rigtig glædelig 3. søndag i advent til jer alle :)

søndag den 8. december 2013

2. søndag i advent

Tid til årets anden adventsgave. 


To hvide duer med klokker i næbet. At pynte med duer til jul er jo en meget gammel og i dag måske næsten glemt tradition. Der er også en lille pose the med til de kolde eftermiddage og aftener (men den fik jeg ikke lige taget billede af).


Rigtig glædelig advents søndag derude.

mandag den 2. december 2013

Lykken er...

... At komme hjem fra en dejlig weekend med familien og finde det fineste digt fra kæresten på køleskabet.


søndag den 1. december 2013

1. søndag i advent

Så blev det endelig første søndag i advent og min mor har fået årets første adventsgave.


En fin æske med bånd på, indholdet? En masse små ting og sager til at pynte alle julens pakker med. Så hun ikke skal stå og mangle den der sidste lille detalje der sætter prikken over i'et.


Indrømmet, i forhold til det her med de hjemmelavede adventsgaver, har jeg måske sprunget over hvor gærdet er lavest. Men jeg har da selv lavet ca. halvdelen af pynten...
Bare rolig, det bliver bedre de næste par uger.

lørdag den 30. november 2013

Det sørme det snart december!

Ja nu er det virkelig ved at være op over. I morgen går det løs med 1. december OG 1. søndag i advent. Jeg glæder mig helt vildt, og har gjort det længe. Det er blandt andet derfor der har været så stille her på bloggen, jeg har arbejdet på hemmeligheder. Endelig er 4 af dem færdige og fint pakket ind.


Nu skal de bare ud i kufferten. Om en time sidder jeg i toget mod Jylland og en weekend i familiens og julebageriets tegn.

Rigtig god weekend til jer alle.

mandag den 18. november 2013

Strikkelise x 2


Jeg har fået en god gammel håndarbejdsven frem fra gemmerne, nemlig min strikkelise eller hækledukke som nogen kender den som.
Det var noget af det første jeg blev udsat for dengang til håndarbejde i folkeskolen, og jeg har stort set ikke brugt den siden, men nu har jeg fået den frem igen. Jeg har sågar været ude at købe en ny en, måske mest fordi jeg var lidt vild med designet på min inder Lise :p

Hvad kan så sådan en strikkelise? Jo, den kan lave en snor! Vildere bliver det så ikke. Men lige nu har jeg faktisk gang i et projekt hvor jeg skal bruge en masse tyk snor, og så er den jo god at have. Hvad projektet er må I vente lidt med at se.

Har du en strikkelise? Bruger du den, og til hvad?

tirsdag den 12. november 2013

Blogtræf

I søndags var jeg for første gang nogensinde til blogtræf, det foregik hos den skønne Rikke fra Nørkletøserne.
Det var en helt fantastisk hyggelig dag, hvor alle sad og nørklede, snakkede, spiste alt for god mad og ikke mindst HYGGEDE. Selv om jeg havde mit kamera med i tasken havde jeg fået det begravet godt og grundigt i mine kreasager så jeg helt glemte at få det frem. Derfor må I nøjes med at se på de ting jeg fik med mig hjem derfra.


Vi fik en goodiebag fyldt med alt muligt lækkert til krea hjertet! Det var helt overvældende og det er først nu at det egentlig er gået op for mig hvor meget der var i den bette pose. På billedet mangler der en hovedbunds massage dims og to hæklekits fra Mig og Maya (egentlig var der et kit med i hver pose, men jeg fik et ekstra i bytte for det lækreste lavendel badesalt som ikke var så anvendelig uden et badekar).


Maria med bloggen Hausfrau-Kristensen havde taget en kæmpe bunke stof med som hun gerne ville af med, jeg fandt fem dejlige stykker stof og jeg ved allerede hvad jeg skal lave ud af i hvert fald to af dem.

Nu er jeg helt hooked på at skulle med til flere blogtræfs i fremtiden, for det var da bare en vild oplevelse. Jeg elsker det der frirum hvor der ikke skal ske andet end at man er kreativ med andre kreative mennesker, og inspirationen kan flyde frit.

søndag den 10. november 2013

Fødselsdag og rumskib

Sidste weekend hold min mor og lillebror fødselsdag for hele familien. Min lillebror havde ønsket sit et hæklet cover til sin eksterne harddisk, så det måtte jeg jo hellere give ham.

Inspireret af tv-serien Doctor Who lavede jeg et Tardis-cover (Tardis er navnet på rumskibet). Tardisen er kendt for at være større indeni end udenpå og derfor syntes jeg at den var oplagt til en harddisk der kan indeholde utroligt store mængder data selv om den kun er 11 x 8 cm. Måske min bror og jeg er lidt nørdede omkring vores serier, men det er altså svært ikke at være det når det er så god en serie :p



Anyway, coveret passede perfekt og det faldt i rigtig god jord.

torsdag den 7. november 2013

Juleforberedelser og et lille øv

Ligesom resten af blogland er jeg i smug gået i gang med juleforberedelserne, det kan jo være lidt svært at vente til december og visse ting kræver altså også at man laver det i god tid. For eksempel fordejen til årets honningskager, den skal helst stå i minimum en måned og hygge sig, og så går det jo ikke at man venter til december med at starte den op.


Jeg må så indrømme at jeg har snydt yderligere og lavet den for næsten fjorten dage siden, fordi jeg skal bruge mine honninghjerter til en julekomsammen allerede i slutningen af november.


Og så et lille hurtigt ØV, som faktisk ikke er så lille endda. Jeg har gået og haft utroligt ondt i min hæklearm, så jeg endte med at gå til lægen med den. En overanstrengt muskel lød dommen, og hvad gør man så ved det? Jo da, det mente hun jo var nemt nok, jeg skulle bare holde op med at hækle i omkring fjorten dage, så skulle det nok hjælpe...
Det skal så lige siges at det slet ikke er så nemt endda! Nu har jeg ikke hæklet i næsten en uge, og det er hårdt, meget meget hårdt. Men med hjælp fra min kæreste som opmærksomt vogter mig hver gang jeg så meget som overvejer at røre ved noget garn, så går det.
Snøft, snøft, bare det snart var overstået så jeg kan komme videre med alle mine projekter.

søndag den 3. november 2013

Efterårskrans

For noget tid siden så jeg ideen med en krans af efterårets farvestrålende blade, og selvfølgelig kan jeg ikke huske hvor. Men jeg syntes den var så fin at jeg straks gik ud og samlede en håndfuld blade som kom i blomsterpresseren.


Nu har jeg så endelig taget mig sammen til også at lave selve kransen, den er ikke så stor, så jeg har plaseret den over min krydderihylde i køkkenet, hvor den egentlig passer meget fint ind syntes jeg.


Næste år vil jeg prøve at lave en der er lidt større og bruge den som dørkrans på yderdøren, vores opgang kunne nemlig sagtens trænge til lidt pift.

onsdag den 30. oktober 2013

En kæmpe naturoplevelse (og en lille smule billedspam)

I efterårsferien fik min familie og jeg os en kæmpe naturoplevelse, som jeg slet ikke kan lade være med at dele med jer.
Min far skulle grave en busk ned, da han pludselig stødte på det her enorme hvepsebo.


Så tænker du måske "Nå, var det bare et hvepsebo du ville fortælle om", og ja, det er det, men seriøst, se lige størrelsen på det bo, da det var blevet gravet ud.

Skovl for scale
Og her begynder mit lille billedspam så, for hvor tit er det lige at man får mulighed for at se et hvepsebo i den størrelse så tæt på.

Det er vildt hvordan de bittesmå søjler kan holde lagene adskilt

Næsten færdig udklækkede hvepse i deres pubber

Her har vi adskilt to af lagene

Hvepsene laver celler ligesom bierne
For god ordens skyld vil jeg tilføje at vi godt er klar over at hvepse er 'fredelige' nyttedyr, men da boet lå meget tæt på både vejen og vores hus (og vi allerede havde forstyrret dem), fandt vi det nødvendigt at aflive dem.

mandag den 28. oktober 2013

Kreative dage 2013

Ligesom resten af den kreative del af blogland, var jeg selvfølgelig på kreative dage i Fredericia her i weekenden. Smart som jeg jo er ind imellem glemte jeg mit kamera hjemme, så jeg kan ikke engang vise billeder derfra, ikke engang af den hæklede ko som jeg ellers var helt vild med...
Derfor må i nøjes med et billede af det jeg fik med mig hjem.


Jeg må nok indrømme at jeg var en smule skuffet. Jeg syntes at mange af standene lignede hinanden, og der var ikke rigtig noget nyt med, så jeg gik derfra uden den der følelse af inspiration summende i hele kroppen, som jeg ellers havde håbet på.

Men men men, inden jeg bliver alt for negativ skal det da næves at jeg hyggede mig, og jeg fik også set en del spændende boder for eksempel Mig og Maya. Desværre missede jeg Filihunkat og tante grøn (Hvilket jeg ærger mig utroligt meget over nu).
Og hvor vildt er det lige at komme derfra og have brugt under 100 kr?! Jeg fik kun købt to nøgler garn til knipling og en posca tusch, vildt ik?

torsdag den 24. oktober 2013

Grønne græskarlygter

I år havde min mor plantet græskar i køkkenhaven, men desværre nåede de ikke at blive helt modne inden nattefrosten satte ind og vi blev nødt til at høste dem. Derfor stod vi i efterårsferien med seks store græskar der kun delvist være blevet orange, så det var oplagt at lave græskar lygter ud af dem.

Mit græskar til venstre og min lillebrors til højre
Egentlig er jeg ikke så stor fan af halloween, men lige græskarlygterne syntes jeg er en hyggelig tradition, også fordi det er noget kreativt man kan samles om hele familien. Vi fik lavet fem lygter, men de andre nåede at blive sat ud inden jeg fik vasket fingrene og fundet kameraet frem.


Min lygte forærede vi til min bedste som en værtindegave om aftenen. Jeg syntes den blev rigtig fin med lys i.

mandag den 21. oktober 2013

Lidt flere kager...

Her i ferien har jeg fået hæklet et par cupcakes, en diciplin jeg faktisk aldrig har været ude i før. Opskriften er fra bogen "Hæklede Cupcakes" af Elena Nielsen. En bog jeg virkelig må rose, den er vildt flot lavet og opskrifterne er nemme at gå til selv for en nybegynder.


Det er svært at stoppe igen når først man er kommet i gang, for der er så mange forskellige kombinationer af glasur, toppings og farver man har lyst til at prøve. Det var egentlig meningen at jeg bare lige skulle lave to, som supplement til den ranke jeg har lavet til min kusine, men inden jeg fik set mig om var der altså fire.

fredag den 18. oktober 2013

Gaven til hende der har alt?

I morgen skal vi til fødselsdag hos min bedste. Men hvad giver man en der har alt? Eller som i hvert fald ikke mangler noget? Hun ønsker sig vin og penge, to gaver som jeg syntes er lidt kedelige.


Løsningen blev et par hæklede karklude og et par tøjklemmer med tekst. Ved ikke om det er ret meget sjovere end penge men det er da noget man altid kan bruge. Så håber jeg bare at hun bliver glad for det.

tirsdag den 15. oktober 2013

Efterårsferie

Til trods for den nye uddannelse, hvor efterårsferien er afskaffet, fik mit hold alligevel ferie i denne uge. Det nyder jeg i fulde drag sammen med familien.

Masser af smukke svampe på en træstub

Vi slapper af, stener tv, hækler og går nogle gode lange ture i naturen. I morgen går turen ned til vores sommerhus, der jo ligger midt i en stor skov, så mon ikke det bliver til endnu mere natur til mig de næste dage.
 
Min bettebror "nyder" naturen

Fortsat god ferie til jer alle.

torsdag den 10. oktober 2013

Kage i lange baner

 

Min lille kusine har fødselsdag i slutningen af måneden, så da jeg fandt denne cupcake ranke gennem moogly's "free cupcake pattern roundup", var jeg ikke i tvivl om at hun skulle have have sådan en.


Jeg har lavet den i lyserød, for hun er en rigtig lille prinsesse pige. Men da den er ret hurtig at lave og weekenden var lang (læs: jeg havde igen overvurderet projektet og havde ikke andet garn med mig) blev det også til en i lilla. Hvad den skal ved jeg ikke endnu, men mon ikke jeg finder en anden lille pige, der vil blive glad for den.


søndag den 6. oktober 2013

Helt fantastisk blog

Jeg har faktisk aldrig før lavet et indlæg om en anden blog, men en gang skal jo være den første. Da jeg så den her blog tænkte jeg "Den må jeg bare dele med andre!"

Mooglyblog.com hedder den, den er fyldt med strikkede og hæklede ting, samt gode råd til forskellige teknikker. Blandt andet tunesisk hækling, som jo er den nye trend. Bloggen er nem at finde rundt på og så er den ret pæn.


Men bedst af alt, og grunden til at jeg simpelthen er faldet pladask for lige præcis denne blog, er at den har masser af "Free Pattern Roundups", hvor der er samlet links til en masse lækre gratis opskrifter rundt omkring på nettet. Hver roundup har et emne for eksempel snemænd, blomster, halstørklæder, græskar og mange mange flere...


Jeg har allerede brugt alt for meget tid på Moogly, og fået fyldt to do listen godt og grundigt op...

Så hvis du ikke allerede kender den, så und dig selv et hurtigt besøg, det er helt sikkert din tid værd.

torsdag den 3. oktober 2013

Rødbede... IS?!

Weekenden bød på et væld af smagsoplevelser, bland andet rødbedeis med chokolade. Min bror og jeg har længe snakket om at prøve opskriften fra River Cottage (som er fundet her). Nu hvor rødbederne er blevet høstet fra køkkenhaven var det ved at være tid.


Jeg kan så godt afsløre at det var en engangsoplevelse. Jeg brød mig virkelig ikke om det. Men tingene skal jo afprøves og det havde en utrolig flot farve.

tirsdag den 1. oktober 2013

Sunde snacks

Min mor har længe snakket om at købe en tørremaskine og nu har hun endelig gjort det.


Så weekenden gik med storproduktion af tørrede æbler, de er super lækre og jeg fik en stor pose med hjem, som skal buges som eftermiddagssnack i skolen. Til når jeg lige trænger til noget sødt, men med god samvittighed. Mums!

fredag den 27. september 2013

Jeg har arbejdet på noget...

.. Et lille dukkehus. Eller hus er nok så meget sagt, da det kun er et soveværelse. Det er lavet ud af en skotøjsæske, som jeg har pyntet med gavepapir.

Undskylder den dårlige billedkvalitet

Jeg er langt fra færdig, men dukken er der, hun har fået en seng med dyne og pude og et fint lille tæppe til gulvet. Senere skal der nogle billeder på væggen.
Men ellers ved jeg egentlig ikke hvad jeg har tænkt mig at puttet ind i værelse, så gode bud modtages gerne.

søndag den 22. september 2013

Årets første forkølelse

Af en eller anden grund skal jeg rammes af minimum en forkølelse hvert efterår. Den første, og forhåbentlig eneste, har så ramt mig i denne weekend.
Hele lørdag gik med at sidde pakket ind i tæpper på sofaen, strikke, drikke the og prøve at holde hovedet meget stille, så det ikke blev mere ørt end det allerede var.


I dag har jeg så fået overskud til også at finde computeren frem, men kan godt mærke at det blive endnu en dag omringet af varme tæpper.

God søndag til jer alle, håber I får mere ud af den end jeg gør.

onsdag den 18. september 2013

Suppetid

Jeg ved ikke hvordan man får suppe til at se indbydende ud på billeder.
Det er ingen hemmelighed at jeg elsker efteråret. En af grundene er suppe! Ja, suppe. Når vejret bliver koldt og vådt, er det helt fantastisk at komme ind og spise en varm portion suppe. Og der er rodfrugter overalt, som bare venter på at komme ned i suppegryden. Så skønt!

Hvad er din yndlings efterårsret?

mandag den 16. september 2013

Skolestart...

Ja, det er ved at være et stykke tid siden, at skolen startede. Men jeg konstaterede hurtigt, at vi faktisk bruger blyanter i år (og ja, det er en sjældenhed på videregående uddannelser).


Så frem med garn og hæklenål, og så få lavet et ordentligt penalhus. Jeg er åbenbart løbet tør for korte lynlåse, så rød var den eneste mulighed, men nu hvor den sidder der, er jeg faktisk ret glad for farvekombinationen.

Og i undervisningen er jeg nu også ret glad for, at mine blyanter er samlet et sted, og ikke bare ligger og roder i bunden af skoletasken.

fredag den 13. september 2013

Det er da skønt.

Når nu jeg bor et sted hvor det nærmeste jeg kommer på en have er min vindueskarm, så er det da skønt at min tidligere nabokone kommer forbi med en stak æbler fra haven.


Jeg nåede ikke engang at tage et billede før halvdelen var spist....

God fredag til jer alle.

torsdag den 12. september 2013

Jeg skal til blogtræf!

Jeg har længe haft lyst til at komme med til et blogtræf, men så har de enten ligget et sted der var for langt væk eller jeg har ikke nået at melde mig før der var fyldt op og en enkelt gang havde jeg allerede andre planer den dag :s
Men nu er det ENDELIG lykkedes mig at blive meldt til et blogtræf, det er Nørkletøserne der afholder det.


Det er i Jylland i november, og der er bare alt for lang tid til, i hvert fald når man glæder sig så meget som jeg gør. Men jeg må jo bare slå ventetiden lidt ihjel med nogle flere kreative sysler...

mandag den 9. september 2013

Min "trofaste" barndomsven


Trofast er navnet på min bamse, jeg har haft ham siden jeg var tre år gammel. Hvilket gør Trofast til en meget gammel hund. Jeg husker ikke hvornår han første gang måtte syes, men gennem årene er det blevet til en hel del gange. Den anden dag måtte jeg så i gang med nål og tråd igen, der var hul i nakken og på benet, så fyldet var ved at smutte ud.


Desværre må jeg nok sande at det blev en af de sidste gange at jeg kan sy ham sammen. Stoffet er ved at være så gammelt og tyndslidt efter mange kram og lege, at det simpelthen ikke er til at sy i. Ak ja, kommer der flere huller nu, er jeg bange for at jeg ikke kan rede ham igen.
Heldigvis er han ikke længere i brug som sovedyr, nu sidder han bare på en hylde og holder vagt, og det slider jo ikke så meget. Selv om jeg er alt for gammel til bamser håber jeg nu at Trofast vil leve mange år endnu.

Hvorfor nu et indlæg om min bamse? Jo, fordi jeg tror alle børn på et eller andet tidspunkt får en bamse eller dukke, som af en eller anden uforklarlig grund bliver deres yndlings. Den skal med overalt og er den eneste man ved at man kan stole på lige meget hvad der sker, og selv om der sikkert også er mange andre fine bamser vil man blive ved med at vende tilbage til den ene.
Ligesom jeg gjorde med Trofast.
Det er noget jeg tænker på hver gang jeg sidder og hækler en ting til et barn, hvad nu hvis lige denne lille ting ender som yndlingsbamsen, alt den glæde det ville kunne skabe. Tænk sig at skabe noget så fantastisk.
Sandsynligvis sker det ikke, men man kan jo altid drømme og nyde tanken.

lørdag den 7. september 2013

Og vinderen er...

Vinderen af min lille give away blev fundet med hjælp fra random.org.


Og vinderen er Tina med bloggen Lille Jumbo, som valgte disse fem kort (correct me if I'm wrong).

 
Tina, send mig en mail med navn og adresse, så vil kortene lande i din postkasse i løbet af næste uge :)