onsdag den 7. maj 2014

Konfirmation

I søndags var jeg til konfirmation og ikke en hvilken som helst, konfirmanden var nemlig min egen lillebror. Derfor har jeg også længe i hemmelighed arbejdet på hans konfirmations gave. Ud over en halskæde fik han nemlig et patchworktæppe.


Det kan jeg vist godt tillade mig at kalde det, selv om stykkerne var ret store. Det er første gang at jeg syr den slags og jeg er blevet ret glad for resultatet.

Forsiden er lavet af nogle af hans gamle t-shirts som han kasserede tidligere på året. Og så har jeg broderet nogle ekstra stykker med ting der beskriver ham.

Hans silhuet
Han er gamer, så en computer var oplagt
Hans kanin Bertha



Derudover tegnede jeg en badmintonspiller og en håndboldspiller med tekstil tuscher. Dels fordi jeg ikke kunne nå at broderer flere stykker og dels fordi jersey ikke er særlig nemt at brodere på.

Han blev rigtig glad for gaven og flere af gæsterne gav det rosende ord med på vejen. Den store lillebror og jeg holdt også en tale, med et kreativt element, men den vil jeg fortælle om en anden dag.

3 kommentarer: