tirsdag den 30. september 2014

Nytårs forsæt - September

Her i september har jeg nærmest slet ikke tænkt på jul, og jeg har da slet ikke haft tid til at lave juleting. Men en enkelt lille ting er det jo alligevel blevet til.

Endnu en del til mit krybbespil, hæklet efter opskrifterne i Maja Hansens bog "hæklet julepynt".


Denne gang blev det til et lille æsel. Det er jo egentlig en ret vigtig figur.
Jeg tænkte ikke rigtig over balancen før til sidst, hvor det jo var for sent at gøre noget. Mit æsel kan kun sidde på bagbenene og stå med hovedet nede i jorden. Hvis jeg skulle lave en mere ville jeg nok putte noget vægt i kroppen, så det bedre kan holde det store hoved.


Nu er det kun oktober og november der står i mellem mig og den skønne december. Jeg glæder mig helt vildt. Alligevel må jeg nok indrømme at det var lidt med blandede følelser da jeg i sidste uge opdagede det første ugeblad/magasin med juletema. Det er alligevel lige tidligt nok til mig.

1 kommentar: